Hvad er en negl?

Neglen består af keratin: et stærkt materiale som hud, hår og negle hovedsageligt er bygget op af. Neglen er gennemsigtig når den er våd og når den er tør bliver den hvid og ikke til at se igennem. En gennemsigtig negl betyder at neglen er ren, velkonditioneret og ikke tør. Neglebåndet under neglen er tydeligt og viser at det sidder godt fast oppe under neglen, så der ikke kan komme bakterier ind under. Den naturlige negl vokser fra negleroden som ligger inde under huden.

Neglens vokseområde strækker sig helt til den første kno, men er ikke formet som negleplade før lige inden den bliver synlig ved neglebåndet.

Lige efter neglebåndet har neglen en hvidagtig farve. Dette område kaldes månen og er et område på neglens underside som er særlig righoldig på oxygen. Dette gør at neglepladen hærder og efterfølgende bliver til selve neglen.

Neglen forbindes gerne med en "hård" plade som ligger yderst på fingerspidserne og tæerne, men sandheden er at neglepladen i udgangspunktet er lige så meget en del af huden og at det først er når neglen slipper taget i huden på neglens underside, at den får den hårdhed som vi kender, når vi føler efter hvor hård den er.
Neglens hårdhed varierer fra person til person og fra finger til finger. Tommelfingeren er gerne den hårdeste og lillefingeren den blødeste. Neglens frie kant er den del af neglen som er vokset udenfor fingerspidsen. Kanten som de der har tynde negle normalt aldrig får frem. For andre som har stærkere negle bliver dette den frie kant. Denne del af neglen er vigtig at holde fleksibel med brug af olie for at den ikke skal blive tør og sprække. (Olien skal kommes på neglebåndet).